At vinden blæser i ansigtet er snart ved at være hverdag, og med stationen i sigte var der god energi på gutterne. I dag havde vi bare 10,3 km at tilbagelægge, og de 2 1/2 time blev blandt andet brugt på individuelle samtaler. Alle har det godt, benene trænger selvfølgelig hvile, så alle var enige om, at lidt sightseeing var sagen. Stationen nærmede sig gradvist, og da vi endelig kom frem, viste den sig noget større end forventet. Her har godt 50 mand gjort tjeneste i verdens måske mest øde sted. Vi så hvor de har sovet, vi så baren, messen og køkkenet, og vi nød udsigten fra den store radarkubbel. Da vi havde tilfredsstillet vores nysgerrighed, gik vi ned og slog lejr. I dag genvejede vi alle pulkene, og fik omfordelt grejet, så alle trækker det samme. Til aften fik vi vel nok turens bedste måltid mad. Birthe, som har sørger for os mens vi var i Kangerlussuaq, havde været så sød at skære 8 moskusbøffer til os, som blev tilberedt med kartoffelmos med en hel pakke smør…. Wow det gjorde godt i maverne… Nu ligger vi alle veltilpasse og prutter i teltene, klar til endnu en dag i morgen.
Robert
Kan lige forestille hvilket festmåltid det må ha’ været for jer at sætte tænderne i sådan en moskusbøf….