Så nåede vi det højeste punkt på vores tur (2500 m), og her fra går det kun nedad de resterende 255 km. DMI i Kangerlussuaq havde lovet en mindre storm fra i morges, men da vi vågnede kl. 06 i vores fæstninger, beredt på hvad som helst og ikke mindst vejrfast, var det for første gang længe næste vindstille. Vi valgte at se tiden an, og kl. 0733 ringede vi til vores vejrprofet Holger, som nu nok mente vi kunne bevæge os ud, da lavtrykket fra nord først ville ramme senere. Der gjorde vi så, kl. 1012 stod vi klar foran pulkene, klar til at indtage Summit. Det blev ret hurtigt White out og vinden tog til, men vi gik fint. Kl 15 stod vi på Summit og kunne give hinanden high five’s. Endnu et milepunkt er nået, og mål føles tættere på. Herfra tog vinden dog til, og der kom sne i luften. Kl. 1612 var vinden blevet så tilpas stærk, at vi måtte slå lejr. Det var en god ide, for bedst som vi havde fået bygger snemurene, stod vi midt i den lovede storm. Alle mand hjalp med at slå telte op, og vi er ved at være rutineret i det skidt, også i dårligt vejr, så alle mand kender sin plads, og tingene sker effektivt. Dog kan jeg stadigvæk prale af, at jeg alene kan bygge en snemur dobbelt så hurtigt, som Alexander og David selvom de arbejder sammen :o) Nu ligger vi barrikaderet i vores telte, dugen plafre lige voldsomt nok, men her er trygt og varmt, og om lidt er der Maaaad!!!
Robert
I er bare så seje alle fire. Det er et virkeligt sneeventyr I er ude på.
hele familien og alle på Frederiks skole spørger til dig Jens Peter. Frederik og jeg er begyndt at tælle dagene til du kommer hjem igen.
Knus og kram fra Jette og Frederik