Deltagerne siger
Her er lidt om hvad nogle af deltager på de forskellige ekspeditioner siger. Se også vores dagbøger, der giver et godt indtryk af stemning, indholdet, osv. på vores forskellige ekspeditioner.
——————————————-
Tur: Indlandsisen 2016
Nu, en god måned efter hjemkomst har hverdagen igen taget over, og både mentalt og fysisk er turen over isen ved at komme lidt på afstand. For min del var det ikke nogen livslang drøm at gøre noget sådant, det var lidt tilfældig søgen på nettet det fik mig forbi Eriks hjemmeside, og ”yes”
den der tur over isen skal jeg prøve. Jeg havde nok ikke brugt så meget tid på at forestille mig hvordan det var at gå sådan en tur, i alle tilfælde holdte det ikke stik det jeg havde tænkt.
Jeg tror jeg var igennem en stor del af følelses registret på turen, fra: ja, nu starter det – fuck det er hårdt – hvad fan har jeg gang i – vi når da aldrig over på den anden side – ja nu skrider det – yessssss we did it.
-Ja nu starter det: fire dage med øvelse i div rutiner, lære de andre deltagere at kende, og første dag på isen i super vejr, mega fedt.
– Fuck det er hårdt: de første dage som træk dyr i kuperet terræn – hvad fan har jeg gang i: efter en god uges tid med tunge pulke, tough terræn, blæst, fyge sne, regn, vådt tøj, frosset tøj, og diverse skavanker.
– Vi når da aldrig over på den anden side, den aften vi var kommet til Dye 2, 170 km på 13 dage, og Erik sagde ”nu er der 310 km til næste GPS punkt” shittttt.
– Ja nu skrider det: sidste halvdel af turen, vi kommer godt fremad, godt vejr, rutinerne begynder at fungere, fedt
– Yessssss we did it, de sidste par dage, på vej ned af isen og ind til målet, sikke en fantastisk følelse, det skal simpelthen opleves.
Noget af det jeg havde frygtet mest var nok hele ”telt livet” i de kolde omgivelser, og her var det faktisk godt at turen strækte sig over en måned, for telt livet blev rutine, og blev bare nemmere og hyggeligere som dagene gik. Dog ikke helt uden forbandelser (når der var sne alle steder) og savn af dagligdags ting som, en seng, en stol og en potte.
Jeg gjorde det for udfordringens skyld, og udfordring fik jeg, både fysisk og psykisk. Ville jeg anbefale det: Jep, helt klart hvis man søger en stor udfordring, hvor det ikke er det umiddelbare adrenalin rush der tæller. For når man tager turen med Erik som udviser stor erfaring, struktur / disciplin kombineret med en fantastisk tålmodighed så føler man sig i meget sikre hænder og på intet tidspunkt i overhængende fare.
Og hvad har man så lært ved at gå rundt på en isklods i en måned: Hvis der var noget man ikke nåede at få tænkt igennem, så har man generelt alt for meget at tænke på og at ”man bliver kold i røven” (når man skal ud og besørge i tocifrede minus grader, blæsevejr og fyge sne)
Tak for en super tur.
Tom Andersen
——————————————-
Tur: Indlandsisen 2015
Jeg gennemførte i april 2015 en ekspedition på ski henover indlandsisen sammen med “dit eventyr”
Selve Ekspedition der var en helt enestående og fantastisk oplevelse, bragte på 29 dage, mig og de øvrige 3 deltagere 567 kilometer over den Grønlandske indlandsis fra øst mod vest,! Undervejs kom vi op i en højde af 2500 meter og oplevede temperature ned til -33 graders celsius samt arktiske vinde af stormstyrke.
Under både selve Ekspeditions og de forudgående forberedelser, var det en store og meget inspirerende oplevelse at få indblik den store erfaring og heraf følgende professionalisme som både Erik B. Jørgensen og Robert Mortensen, der var ekspeditionens praktiske leder både besad og udviste, samt ikke mindst på fornemste vis også effektivt formåede at formidle.
Jeg vil på baggrund af denne erfaring og oplevelse, varmt anbefale “dit eventyr” og vil selv til enhver tid hvor eventyreren i mig trænger til at komme ud og opleve verden som det fantastiske sted verden er, ikke tøve med igen at vende mig mod “dit eventyr” og Erik B. Jørgensen.
Jens Peter Ramsager
——————————————-
Tur: Indlandsisen 2015
Mit livs eventyr. Uden tvivl.
Hér 3 måneder efter vi kom tilbage på dansk jord har turen stadig ikke bundfældet sig. Ville jeg gøre tage på turen igen? Aldrig. Er jeg glad for at jeg tog af sted? JA – jeg føler en stolthed, som kun bliver større hver eneste gang man tænker tilbage. Tilbage på de lange og kolde dage, rutinen, kammeratskabet og måden vi fik det hele til at fungere.
For første gang i mit liv er min dagligdag blevet krydret med en tydelig taknemmelighed. En taknemmelighed for de små gode ting i hverdagen, som bliver så fremtræden når man har befundet sig nederst i Maslovs behovspyramide på indlandsisen. Man mærker, at man lever når samtlige ens handlinger i så lang tid af gangen alene mønter sig på at få opfyldt basale behov som mad, søvn, restitution og VARME.
Er lykkelig ved, at jeg delte ethvert minut med min gode ven, David. Vi blev hurtigt enige om, at INGEN af vores venner eller familiemedlemmer vil kunne forstå de intense øjeblikke – f.eks. når der skulle bygges sne-mur i vind med storm-styrke imens vi ikke kunne føle vores fingre/tær eller se mere end én meter frem. Heldigvis var vi gode til at grine når det blev tilpas ekstremt.
Enhver dansker bør opleve at stå ved starten af bræfaldet og se ud på det uendelige ishav, som vores forfædre krydsede uden at vide, hvad der lå imellem kysterne. Et fantastisk flot og skræmmende syn. Naturen var uovertruffen og stilheden var larmende.
Vores guide Robert gjorde et fantastisk arbejde. Vi følte os trygge og velvidende i forhold til, hvilke type udfordringer, der lå foran os dag for dag. Kunne ikke havet ønsket mig en bedre guide.
Med et større perspektiv og de ”varmeste” anbefalinger,
Alexander Kielland
——————————————-
Tur: Indlandsisen 2014
Det er ca et halvt år siden jeg kom ned fra indlandsisen. Slidt både mentalt og fysisk men med en ulmende følelse af stolthed over at have nået målet for min første arktiske ekspedition.
Forinden var gået 24 timer hvor synet af de første nunatakker havde varslet starten på slutningen af et eventyr, over indlandsisen bølgende hvide ørken. Selvom nedstigningen fra indlandsisen den sidste dag var næsten ubeskrivelig smuk. Så kan denne intense oplevelse og stærke følelse, af at have målet inde for rækkevidde, ikke forstås uden, at man tager de foregående 34 dages oplevelser med i betragtning.
Med venlig hilsen
Søren Sørensen
——————————————-
Tur Kajak, Nordøstgrønland 2013
Selve turen kan i jo læse om i Eriks dagbøger eller endnu bedre høre om i et af hans foredrag — ligesom de andre havde jeg i mange år drømt om atlave en tur i området, da jeg via bekendtskaber i Nanok og Sirius havde fået mere end blod på tanden !
Men man kommer ikke bare i gang i Nordøst Grønland og for første gang i mit liv måtte jeg kaste håndklædet i ringen og betale for at Erik arrangerede min / vores tur ! – Noget skeptisk og så med en militærmand og ikke mindste en der stålfast holdt på, at vi skulle sejle i dobbelt klepper kajakker – ikke lige min drøm om frihed!
Men lad det være sagt med det samme – bådene er som skabt til formålet og giver den fornødne kapacitet til dagbøger, stensamlinger elektronik nok til en mindre spion film og alle de andre ”livsvigtige” ting et moderne menneske behøver for at være væk fra civilisationen i 3-4 uger!!
At kajakkerne så også er en fantastisk platform for hygge , natur observationer (man ser mere når man er 2 til at holde øje) – og derfor på en ekspeditionslignende tur den absolut optimale løsning kom som lidt af en overraskelse !
Erik selv – sjovt nok kendte jeg meget lidt til ham inden vi endte op i en 2 ’er kajak i NØG – men min ”Militærforskrækkelse” fortog sig hurtig når man møder en motiverede og hyggelig leder, der kun leder hvor nødvendigt !
Udfordret var han — med 3 gamle drenge på tur — men med god situations fornemmelse og et humoristisk øje gled turen hurtigt over i faste daglige vaner, der krævede meget lidt ledelse – Kammeratskab og parathed er vigtige egenskaber på en sådan tur og jeg må indrømme at jeg ikke iblandt mit faste og kendte team af legekammerater kunne have sat et team sammen, der fungerede bedre end vores gjorde – alle mødte med deres ønsker, viden, drømme og ideer og i fælli fik vi på den baggrund skabt en ganske enkelt formidabel tur med god plads til plan ændringer, hygge og oplevelser.
Henrik gik op i sin is, historie, vidste meget om fangstmands perioden. Bjørn og Erik var nysgerrige på eskimologi og jeg har aldrig før mødt en med så gode øjne for de små ting i naturen som Erik – Jeg selv ville bare på tur, men kunne byde ind med Narrehvaler og anden sikker viden om naturen!
Tilsammen var der megen sjov brugelig, som ubrugelig viden og hvad vi ikke vidste, var vi ikke bange for at gætte på og opsætte teorier omkring – alt i alt et meget givende selskab !
Vi brugte på Eriks opfordring en Lavo telt, hvor vi alle 4 sov, spiste og levede – super og stabil løsning som jeg helt klart vil tage op på kommende ture og privat liv var der masser af – man tog bare sin bog fra hyttebiblioteket og så ”var døren lukket til værelset” (må ikke forstyrres), mens man stadigt kunne lytte med et halvt øre på div planlægning eller en ny teori om vejr, vind, dyr eller historie.
Hvad manglede der ? — tja vi burde have sat os mere ind i geologien, der er så stor variation og så mange spænende formationer, at det var ærgerligt vi ikke vidste mere. Et kort over gode område for fossil fund, ville helt sikkert have engageret tingfinderne så det må vi huske næste gang – for for mig bliver det ikke sidste gang i NØG og hvis Erik vil arrangerer tager jeg meget gerne med igen !
Og så er det altså bare en fordel at medbringe en lokal guide (Erik) der kan åbne dørene til de ”Lokale” – vi blev båret rundt i NØG og fik i perioder ligefrem en fornemmelse af, at der var overbefolket med alle de Sirius og Nanok gutter vi måtte trykke pote med – tak til jer alle for hjælp, underholdning og ikke mindst en positiv og gæstfri modtagelse i jeres verden !
Men en lille advarsel – tag ikke derop, hvis ikke i kan håndtere en livsvarig og intens afhængighed / betagelse af et unikt stykke natur !
Per Bundgaard
——————————————-
Tur Kajak, Nordøstgrønland 2013
Jeg har altid været Grønlandsfreak-lige siden jeg som 10 årig kom til Grønland, hvor min far skulle arbejde som læge. Dengang var detSydgrønland med det mere våde klima, omskiftelige vejr og manglende slædehunde.
Senere i livet , da jeg selv var blevet læge, tog jeg med min familie på kone og 4 børn til Sisimiut på vestkysten i 2 år. Meget spændende og givende på alle måder ,ikke mindst når det gælder oplevelser i naturen( Og slædeture). Dette gav en trang til atter at se Grønland igen og gerne i så uberørt tilstand som muligt. Jeg havde siden mine ungdomsår læst alt om Knud Rasmussen, Peter Freuchen, Ejner Mikkelsen samt ikke mindst Danmarksekseditionen i Norøstgrønland. Hertil kom alle historierne om fangstmandsperioden og ikke mindst Sirius patruljen.
Da jeg er ivrigt havkajakroer havde jeg i flere år tumlet med en plan om at sejle i kajak fra Daneborg til Mestersvig. Jeg havde dog hverken den fornødne erfaring, forbindelser eller kendskab til andre med samme ønske. Projektet blev derfor lagt i skuffen.
Ved et rent tilfælde så jeg derfor Erik`s hjemmeside i foråret 2012 , hvor han udbød lige netop denne rejse. Jeg ringede og snakkede lidt med Erik. Så gik det stærkt-efter mange træningstimer og multiple indkøb af diverse ting som stod på Erik`s pakkeliste, mødtes vi endelig til en premiere i det sydfynske ø-hav.
Henrik og jeg havde været på flere træningsture forinden og også Per havde været med på den sidste-så vi kendte allerede lidt til hinanden.
Det nye var Klepper kajakkerne-dobbelte foldekajakker af træskelet med dug af nylon og gummi. Vi havde alle fra starten været lidt forbeholdne, da vi jo havde set frem til at sejle i vores egne og velkendte kajakker. Nå-kort sagt så er det nogle meget pakkevenlige og utroligt stabile kajakker. Senere på selve grønlandsturen skulle vi komme til at sætte pris på det mange gange.
Den 22 juli 2013 var det alvor-via Kbh. over Reykjavik og Akureyri på Island kom vi til Constabel pynt ved Scoresbysund. Kort skift også videre over Mestersvig til Daneborg.
I Mestervig fik vi alt vores rejseproviant samt telt og kajakker med. De to geværer blev desværre glemt af både os og Stationspersonellet . De kom heldigvis lige efter i næste fly.
Selve flyveturen var fantastisk med klart vejr og is. Vi landede i Daneborg og blev utroligt venligt modtaget af Sirius, de hjalp med vores bagage som skulle transporteres til den gamle fangsstation Sandodden, hvor vi havde fået lov at overnatte til vi skulle sejle.
Efter samling af kajakker og pakning gik det udad Young Sund mod Sandøen med dens Hvalrosser, som troligt lå på deres plads så vi kunne betragte dem. Alt var gået godt indtil nu og herfra blev det bare bedre og bedre.
Vi sov på skift i de gamle fangshytter (De som var renoverede) som normalt havde plads til en max to personer . De andre sov så i Eriks tipi-telt.
Vejret var , specielt i starten af turen, fantastisk med sol, vindstille det meste af tiden og blikstille vand. Der var masser af søfugle, edderfugle med ællinger, sæl og hval. Både vågehval og narhval. Vi stødte hurtigt på de første moskusokser og dem så vi så nærmest daglig derefter.
Vi fandt hurtigt ind i en pakke rytme-her var det dejligt med stabiliteten og kapaciteten af Klepper kajakkerne, specielt da vi havde bagage på både for- og bagdæk. Vi sejlede mest om natten i midnatsolens skær-fantastisk !!
Distancen var oftest 20-25 km men vekslede fra 14 til 40 km. Hver time holdt vi et kort hvil i kajakkerne hvor vi spiste og drak lidt. Hver anden time gik vi i land for et lidt længere hvil-det virkede fint. Ingen gik kolde og alle kunne træde af på naturen vegne uden at skulle holde sig for længe.
Erik havde ikke lovet noget og vi havde ikke regnet med det men, at vi skulle møde Bjørn 3 gange var fantastisk- heldigvis var de ikke angrebslystne. Herudover så vi mange hytter molesterede af Bjørn. Oftest smadrer de døren, raserer hytten og spiser alt spiseligt inden de fortsætter igennem en væg og ud i det fri igen. Det kan godt give lidt småreparationer.
Ud over kajaksejlads fik vi også mulighed for at slæbe alle 400 kg over land. En tur på 10 km med vægten fordelt på 14 læs-hygge og god motion.
Ved mange af vores lejre var der eskimoruiner, hvilket var meget spændende at undersøge-der var ofte mange gamle redskaber at se-virkeligt historiske vingesus!!
Mod slutningen så vi og boede i Ørnereden Lauge Kochs gamle ekspeditionshus på Ella Ø og det sted hvor Jørn Riel har hentet stof til sine romaner. En lille tur på den 1500 m høje Bastionen måtte også gøres.
Erik havde godt nok bedt mig om ikke at skrive for lang , og jeg er bange for at det allerede er for sent. Så kort: For dem som elsker Grønlands åbne natur samt har interesse i Nordøstgrønlands historie:
EN FANTASTISK TUR FOR LIVET SOM KUN KAN ANBEFALES!!
Bjørn Thorup
——————————————-
Tur Kajak, Nordøstgrønland 2013
Jeg havde drømt om denne tur i mere end 3 år, og jeg var ved at blive for gammel til de mere krævende ture. Men da jeg pinedød
ville til Grønland og padle kajak, deltog jeg i en superskøn kajak-tur i fjordene ved Narssaq i 2011. Så var det, at Erik i efteråret 2012 ringede og spurgte, om jeg stadig var frisk på Nordøstgrønlands-turen, for nu var der et par deltagere mere – det lignede et hold på 4, hvis jeg ville med…
Jeg gik i ’træningslejr’ og fik en tennisalbue som bonus ved siden af den gode kondition. En visdomstand
gav begyndende tandpine; – jeg skyndte mig at få tandlægen til at mejsle den ud. Vores intro-møde pegede i retning af, at dette hold ville blive netop så godt, humørfyldt og energisk, som man kunne håbe på.
Vores tur var en drømme-tur! – Eriks eget program og forhåbninger blev overtrumfet, tror jeg; og han sætter ikke målene for lavt. Vores besøg hos Sirius i Daneborg var en ekstra dimension, – tak Sirius! Vores oplevelser med hvalrosser, isbjørne, hvaler, moskusokser og andet vildt i Nationalparken var betydeligt mere intense og spændende, end vi havde forestillet os. Men for mig var det de store, uberørte vidder – og ganske særligt isen i alle dens former og fænomener – der gjorde det største indtryk. Isbjerge er betagende smukke – men de smelter – dét, du betages af, er ved at forsvinde, mens du nyder at se på det…… Den store natur, som er i stadig forandring…… den bliver ikke smukkere, og det var en fantastisk oplevelse for livet at færdes i kajak midt gennem den i næsten 4 hele uger.
Når man er 67 år, er det selvfølgelig en ekstra glæde at have været med hele vejen. Måske var jeg også den der trak tempoet lidt ned hist og her – og derved skaffede tid til at nyde sceneriet. Vores samarbejde og kammeratskab fungerede rigtig, rigtig godt, og Eriks lederskab var både lyttende og tillidsvækkende. Vejret var med os, og vi havde masser af oplevelser, – faktisk bød hver eneste dag på nye, uventede højdepunkter
Men der var heller ingen tvivl om, at vi alle 4 også var top motiverede fra først til sidst: Denne tur var et højdepunkt i vores liv, og med den indstilling blev ’Dit eventyr’ til ’Vores eventyr’.
Henrik Felding
P.S: Henrik er en nysgerrig mand, som kan ses af billed stikker han i næsten i alt, her en skostensbørste.
——————————————-
Tur: Indlandsisen 2013
Turen over indlandsisen 2013 har uden sammenligning været min største oplevelse nogensinde. Hele paletten af oplevelser har været fremme, dethar for mig været smukt, hårdt, grænseoverskridende, fortryllende, barskt, ensformigt, bevidsthedsudvidende og spændende. Oplevelsen vil være en jeg for altid vil tænke tilbage på med stolthed og et lille smil på læben.
Man skal være forberedt på både fysiske og psykiske udfordringer ud over det sædvanlige, men for pokker, det har været hele turen værd!
Fra den allerførste kontakt med forespørgsel om turen og nu her hvor turen er afsluttet, har Erik min største respekt, den mand bliver aldrig træt
Hvis jeg med få ord skal beskrive min oplevelse af Erik så er det, altid velforberedt, lynhurtig til at svare på spørgsmål – han er åbenbart altid on-line et eller andet sted i verden. Stort overblik, empati, nærværende, kompetent, evigt opgave løsende, han giver ALDRIG op lige meget hvordan opgaven ser ud – magen til fighter har jeg aldrig oplevet. Listen af superlativer kunne fortsætte, og efter flere uger i samme telt kan jeg også skrive under på han har faktisk en god humor. Har heldigvis set ham smide men en æske tændstikker da han ikke kunne få tændt en brænder i teltet. havde jeg ikke det, ville jeg have troet han var fra en anden planet.
Eriks forberedelse til turen er meget omfattende, intet er overladt til tilfældigheder. Der gik lidt sport i at høre om han nu havde husket alt. Men der ER tænkt på ALT. Eksempelvis har han ekstra snørebånd med, lynlåse til teltet, tandtråd, ja selv en ekstra prop til termokanden….. ?!
Meget typisk Erik, så er det ikke bare “farvel og tak” da turen var gennemført, han er bestemt lige så grundig her bagefter med opfølgning – tak!
Skal jeg på Grønlands ekspedition igen, så bliver det med Erik som guide, det er helt sikkert.
Søren Nielsen
——————————————-
Tur: Indlandsisen 2013
Jeg deltog i Krydsning af Indlandsisen 2013 – en tur der først og fremmest var fantastisk og smuk, men også hård og præget af vejr- ogsnegudernes uforudsigelige humør. Vi blev forsinket af storme, whiteout og høj sne, og kom i mål 4-5 dage senere end planlagt, stortset tørlagt for benzin, vand og mad. Selvom vi var trætte og slidte til sidst, var humøret helt overvejende højt, og holdånden intakt. Under stormene, hvor vi lå underdrejede i teltene, og under turens sidste dage, hvor vi ikke vidste hvad de næste timer ville bringe, bevarede vi tilliden til os selv og hinanden, og især til at Erik nok skulle få os alle sammen sikkert igennem uvejret, og i mål i Østgrønland. Erik har mange kvaliteter som ekspeditionsleder, og udover at være en rigtig sympatisk og tillidsvækkende person/leder og en god kammerat, er hans erfaringer med og kompetencer til at begå sig i arktiske egne uomtvistelige. Hvis andre skulle få lyst til at krydse Indlandsisen eller tage på andre eventyr i den stil, kan jeg kun anbefale at tage på tur med Erik.
Anne Marie Dahler
——————————————
Tur: Vinter-Grundkursus 2012
Vintergrundkursus 2012 var en tur helt i særklasse. Vi var kun 3 gæster, og fik lært rigtig meget om at begå sig i kulde og sne.
Lige fra bestilling over pakkelister til afrejse og på selve turen, var Erik meget opmærksom, grundig og hjælpsom, fx blev pakkelisten gemmengået pr. telefon, så ingen af os gik ud og brugte formuer på noget, der ikke var nødvendigt.
På selve turen gik alt glat – super veltilrettelagt tur, hvor der var styr på alle detaljer. Tak til Erik for stor tålmodighed med os amatører der var med på tur 🙂
Det var en tur med godt humør, sammenhold og masser af udfordringer i alle størrelser.
Og så var maden på denne tur det bedste tur-mad jeg nogensinde har fået.
Jeg overvejer en tur over indlandsisen med “Dit Eventyr” – det må være den varmeste anbefaling.
Janni Hessellund
—————————————-
Tur: Vinter-Grundkursus 2011
Tilmeldte mig Vinter-Grundkurset i 2011, da jeg ønskede at styrke mine kundskaber mht. vinterture i de mere kolde egne af verden.Valgte ”Dit Eventyr” da jeg havde kendskab til Erik, vidste hvad han stod for, og ikke mindst at han og guiderne med en fortid i Sirius, havde de optimale kompetancer til, at kunne lære mig en masse.
Efter en super god, lærerig og spændende tur, kan jeg kun sige, at jeg ikke har fortrudt et øjeblik. Man bliver naturligvis ikke en ”Vinterturs-ekspert” på 14 dage, men jeg fik den nødvendige ballast og grundviden til, selv at turde begive mig
ud på vinterfjeldet.
Oplevelsen af “Dit Eventyr”, var professionel, venlig og meget engageret, lige fra den første pakkeliste, til vi stod efter endt tur i Sisimiut.
Søren Jerne
Silkeborg
——————————————-
Tur: Indlandsisen 2009
Jeg deltog i krydsningen i april/maj 2009, og turen indfriede til fulde de forventninger, som jeg havde.
Indlandsisen er et fantastisk sted at opholde sig, og det er på alle måder som at være i en helt anden verden. Tiden går i stå, man kommer ind i nogle daglige rutiner, og selvom man er af sted i en gruppe, finder man ud af, hvordan det er at være i sit eget selskab i lang tid ad gangen.
En måneds ophold på Indlandsisen kræver store forberedelser. Både af den enkelte ekspeditionsdeltager, som bør være forberedt på både fysiske og psykiske udfordringer ud over det sædvanlige, men også på et mere overordnet plan i forhold til fællesgrej, logistik, detaljeret planlægning m.v. Disse dele stod Erik for, og under alle forberedelserne stod det helt klart, at Erik er en detaljens mand, og det bevirkede, at alt forløb helt perfekt.
Jeg kan på det varmeste anbefale andre at deltage i ture og ekspeditioner, som Erik arrangerer. Jeg tror, at det er så tæt på en garanti for en vellykket tur, som man kan komme under de forhold.
Morten Einshøj
——————————————-
Tur: Indlandsisen 2008
– God forberedelse med bl.a. træningsforberedelse og udstyr, så jeg ikke var i tvivl om hvad der kræves på en ekspedition. Dette viste sig at være guldværd, når det barske terræn tværs over Grønland skulle besejres.
– Maden og fællesudstyr i top, så der var god komfort og sikkerhed – næsten uanset hvad vi måtte møde af udfordringer.
– At Eriks erfaring og personlighed gjorde, at jeg fik en kanontur over isen og gav inspiration og lyst til nye eventyr.
Jan Nørgaard
——————————————-
Tur: Indlandsisen 2007 I
Jeg var med en gruppe på i alt 8 som lavede en knap 600 km lang unsupported krydsning af Grønlands indlandsis i foråret 2007 med Erik somguide.
Det er tydeligt at mærke at Erik er trænet af de bedste og at han har haft et solidt fundament af evner og talent at bygge sin træning på.
Da jeg var med på turen over isen i 2007 var jeg på intet tidspunkt i tvivl om hvem der var leder af gruppen og at det var en leder der tog det fulde ansvar og havde styrken til at bære det.
Turen forløb for det meste uden problem, hvor Erik gjorde et stort arbejde for at få gruppen til at fungere optimalt. Men et par gange undervejs blev vi kastet ud i situationer som pressede os for alvor, og her forstod Erik at lede gruppen så man var tryg og kunne fokusere på opgaven. Blev situationen for presset kunne vi stole på at Erik havde en plan B.
Jeg vil trygt anbefale enhver at bruge Erik som guide for en tur som ligger inden for hans felt.
Rasmus Gregersen
—————————————————–
Tur: Indlandsisen 2007 I
Jeg krydsede i 2007 indlandsisen med Erik som ekspeditionsleder og guide, en tur på cirka en måned i en gruppe på 8 meget forskellige personer.
Erik er en utroligt dygtig guide, som vi følte os heldige ved at være på tur med. Erik har en meget omfattende viden om vinterfjeld, overlevelse, friluftsliv, sikkerhed og så videre, og er god til at lære fra sig.
Når situationen indimellem spidsede til har vi kunnet være sikre på at Erik hele tiden havde tænkt frem, og har haft ikke bare en plan B, men også en plan C og D klar, sådan at intet har været overladt til tilfældighederne. Et eksempel på dette er, da vi tidligt på turen blev udsat for en alvorlig storm. Her sørgede Erik for gruppens sikkerhed ved fra starten at træffe de rigtige beslutninger og tage fuld kontrol over situationen, samt sørgede for at turen kunne fortsætte trods en nedsneet lejr og beskadiget grej.
Desuden er Erik en flink og hyggelig person at være på tur med, og er respekteret og vellidt af hele gruppen.
Jeg vil klart anbefale Erik som ekspeditionsleder/guide på lignende ture
Elsa Ranzau
—————————————————–
Tur: Indlandsisen 2007 II
Turen over indlandsisen overgik alle forventninger. Det var til tider hårdt, og man blev flere gange presset til sit yderste. Samtidig var der masser afhygge i teltet om aften og tid til at lade tankerne flyve mens kilometerne fløj af sted. Når man er på ekspedition er det ’back to basic’ og hver lille beslutning har stor betydning. Alt i alt en fantastisk oplevelse, der tændte en kæmpe lyst til flere eventyr i det kolde nord.
Mathias Kolringen
Whiteout Adventures
—————————————————-
Læs også
[3 Gode Råd] Hvis du skal ud og rejse
En lille guide, til du kommer godt og rigtigt i gang, med en tur / ekspedition.